Vi har efterhånden fået styr på spildevandsafledningen med gevinster inden for hygiejne og spredning af sygdomme til følge. Faktisk i en grad så adskillelsen af drikkevand og spildevand i dag anses for at være det medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv i historien. Det er fortsat spildevandsselskabernes primære opgave at sikre borgerne mod de sygdomme, der kommer fra sammenblanding af drikkevand og spildevand. Vi er dog så langt i håndteringen af regn- og spildevand, at vi nu kan optimere og forfine de processer, som sker på vores ledningsnet og rensningsanlæg. Vi bygger oven på den kerneopgave, som vi har løst i mere end 100 år, men vi tilpasser os også den verden, som vi er en del af.
Derfor har kravet til kloaksystemet ændret sig over tid, og formålet er stadig lige så vigtigt, som da kloaknettet blev etableret i anden halvdel af det 19. århundrede. Nu skal vi – udover at rense vand – også arbejde hen mod en mere bæredygtig spildevandsrensning, hvor vi klimatilpasser og fremtidssikrer kloaknettet og rensningsanlægget. Det betyder, at vi fortsat arbejder på at blive bedre til at rense regn- og spildevand, at genanvende næringsstoffer og udvinde energi fra spildevandet.
Med klimatilpasning for øje har Fredericia Spildevand og Energi A/S gennemført en række projekter i den østlige del af Fredericias indre by med formål om at tilpasse kloaksystemet til øgede regnmængder og mindske antallet af overløb. Før vi vil fortælle mere om disse projekter, vil vi rejse tilbage i tiden til 1800-tallets København.
Historien om kloaksystemet
Forestil dig at gå ud i baggården ved din lejlighed og straks mærke en fæl og uundgåelig stank af skrald og afføring ramme dine næsebor. Forestil dig derefter at skulle træde henover ophobede affaldsbunker for at bevæge dig ud på gaden, blot for at få foden direkte ned i blødt mudder af regn og jord måske endda med opblandet spildevand. I dagens Danmark ville dette scenarie være utænkeligt, men for 150 år siden var det hverdagen i København og mange andre danske byer.
I København var gadernes rendestene dengang konstrueret således, at de for det meste udgjorde et sammenhængende net, som langsomt førte spildevandet ned mod byens kanaler eller havneløb. Overalt blev spildevandsstrømmen spærret af ophobede affaldsbunker, og resultatet var oversvømmelser af gaderne i de lavtliggende kvarterer og ikke mindst af de utallige kælderlejligheder, som den fattigste del af befolkningen måtte tage til takke med. Når det regnede, blev Københavns gader forvandlet til et ælte af mudder, som gjorde det umuligt at færdes i dem, og i varme og tørre perioder bredte der sig en ulidelig stank fra det rådne, stillestående vand.
Familierne i København boede så tæt, at det er svært at forestille sig i dag. Samtidig var der i ejendommene indrettet fælles latringruber under køkkentrappen eller i et skur i gården. Gruberne var dybe murede huller med et lag brædder over, og de blev tømt af private vognmænd, når de var fyldt. De såkaldte ’natmænd’ tømte latringruberne et par gange om året, og kørte latrintønderne til Amager på åbne hestevogne. Her blev tønderne tømt og skuret, før de blev fragtet tilbage til København.
Drikkevand blev ledt ind til København fra nærliggende søer i underjordiske trærør og hentet op ad brønde, som kunne være forurenet med nedsunket vand fra rendestenene. Ofte var drikkevandspumper og brønde placeret side om side med latringruberne, hvorved bakterier fra afføringen kunne sive ned til drikkevandet. Dette var en medvirkende årsag til, at København – ligesom øvrige dele af verdenen – blev ramt af en koleraepidemi i 1853. Den britiske læge John Snow argumenterede for, at sygdommens årsag hang sammen med dårlige hygiejniske forhold. Selvom danske læger og ingeniører i en årrække argumenterede for at skabe bedre hygiejne på samfundsniveau, var der ikke enighed om, hvordan dette præcist skulle gøres. Der gik adskillige år, før der blev etableret et kloaknet med transport af regn og spildevand, hvor også toiletter var tilsluttet. I 1898 blev det besluttet at etablere pumper og rørledninger, som transporterede spildevandet en kilometer ud i Øresund. Samtidig blev det tilladt at tilkoble vandskyllende toiletter mod betaling.
10 års projekter inden for voldene i Fredericia
Vender vi os mod Fredericia, vil vi se, at en del af kloaksystemet er blevet anlagt omkring år 1900. Rørene er dermed ikke helt så gamle som de tidligste i København, men de er stadig blevet lagt i en tid, hvor der var helt andre krav til kloaksystemet, end der er i dag. Hvor der tidligere var behov for at aflede regn- og spildevand for at skabe bedre hygiejniske forhold, er behovene ændret over tid, fordi der nu også er behov for klimatilpasning og håndtering af øgede regnmængder. Derfor er diskursen omkring design og konstruktion af kloaksystemer ændret fra fokus på dimensionering til fokus på funktion. Nu er målet, at kloaksystemet skal afspejle virkeligheden, og hvordan systemet opleves for borgerne.
Tidligere blev regn- og spildevand fra oplandet i Fredericia Kommune ledt direkte i Lillebælt, men kravene til håndteringen af vandet ændrede sig, da der blev konstateret iltsvind i bæltet. Da vi dermed arbejder på at vedligeholde et kloaksystem, som blev designet og konstrueret for over 100 år siden, er der behov for løbende reparationer, vedligehold og udbygning af systemet, så vi sikrer, at rørene er funktionsdygtige og samtidig tilpasset de moderne krav til kloaksystemer.
Derfor har Fredericia Spildevand og Energi A/S igennem 10 år arbejdet inden for voldene i den østlige del af Fredericia by. Alle steder har formålet været det samme: at undgå oversvømmelser. Dette mål hænger uløseligt sammen med vores indsats for klimatilpasning – både i indre by og i kommunen generelt.
Når vi hos Fredericia Spildevand og Energi A/S klimatilpasser, vil det sige, at vi øger kapaciteten i kloaksystemet. Det kan fx være, når vi etablerer en ny regnvandsledning, som dermed tager en del af vandet ud af fællessystemet, hvorved der skabes øget kapacitet i kloakrørene.
I den østlige del af Fredericia by har vi klimatilpasset via semiseparering, hvilket vil sige, at vi har adskilt regn- og spildevand på offentlige arealer. Vi har ikke medtaget private matrikler, og borgere og virksomheder er dermed ikke blevet pålagt ekstra udgifter. De steder, hvor kloaksystemet derfor ikke er adskilt i regn og spildevand, bliver begge typer af vand transporteret i en fællesledning til rensningsanlægget. I de dele af kloaknettet, hvor fællesledningerne er blevet adskilt i to forskellige net, bliver spildevandet transporteret til rensningsanlægget for at blive renset, hvorefter det ledes ud midt i sejlrenden i Lillebælt på cirka 24 meters dybde og 750 meter fra land. Regnvandet ledes ud i et vandområde eller til Lillebælt. Ved at adskille regn og spildevand bliver der mere plads i hvert enkelt ledningsnet, og regnvandssystemet bliver dermed bedre rustet til at håndtere de øgede regnmængder, som klimaforandringerne fører med sig. Dette vil i sidste ende bidrage til at sænke mængden af oversvømmelser og overløb i området.
Semiseparering, hvor vi adskiller regn- og spildevand på offentlige arealer, er ikke en garanti for, at kloaksystemet ikke længere vil blive overfyldt, når der er meget regn. Store vandmængder kan fortsat medføre, at spildevand opspædet med regnvand vil stuve opad i systemet og løbe ud ved de laveste punkter. Dette kan fx ske ved skybrud, eller når det har regnet over længere tid, hvor vejristene risikerer ikke at kunne følge med. For at undgå at det vand, som stuver bagud, ender hos borgerne i kommunen, er der etableret overløbsbygværker, som kan aflaste systemet ved kraftige regnhændelser. Bygværkerne betyder, at der er etableret et nyt laveste punkt, så vandet kan løbe ud i et vandområde, inden det stuver op i kældre eller på veje i kommunen.
Gevinster af projekterne i Fredericias indre by
De projekter, som Fredericia Spildevand og Energi A/S har gennemført i de seneste 10 år i den østlige del af Fredericias indre by, har medført en række gevinster for både borgere og erhvervsliv i Fredericia Kommune. Den primære gevinst er, at regnvand fra 11 hektar af Fredericias indre by ledes uden om rensningsanlægget og direkte ud i Lillebælt. Vi anslår, at 10 % af regnvandet fra Fredericias indre by udledes direkte til Lillebælt i stedet for at transporteres til rensningsanlægget på Røde Banke.
Ved at semiseparere skaber vi mere plads i regnvandssystemet til gavn i situationer, hvor der falder meget regn. Det medfører en reduktion i mængden af overløb, hvorved vi mindsker udledningen til Lillebælt af spildevand opspædet med regnvand. Beregningsmæssigt forventer vi at reducere mængden af overløb ved overløbsbygværket i Kongensgade med 80%. Herved forbedres badevandskvaliteten i bæltet i sammenligning med et scenarie, hvor vi ikke semi-separerede kloaksystemet. Alt dette er i overensstemmelse med Fredericia Spildevand og Energi A/S’ fokus på klimatilpasning og medvirker til at ruste kloaksystemet til nutidens krav til transport og rensning af regn- og spildevand.
Projekterne i Fredericias indre by er derudover medvirkende til at reducere energiforbruget og udledningen af drivhusgasser, idet adskillelsen af regn- og spildevand betyder, at vi ikke længere skal bruge energi på at pumpe vandet til rensningsanlægget på Røde Banke, fordi regnvand graviterer og dermed bevæger sig ved hjælp af tyngdekraften.
Godt rustet til fremtiden
I indledningen stillede vi spørgsmålet om, hvordan gaderne ville se ud uden kloakker og rensningsanlæg i Fredericia Kommune. Den historiske gennemgang af kloaksystemets oprindelse i København giver en del af svaret. Eller viser i hvert fald, hvordan gaderne i Fredericia – og andre kommuner – kunne se ud.
Ingen ønsker at spole tiden tilbage til perioden, hvor rendestene blev brugt til transport af regn- og spildevand, hvor natmænd tømte latriner, og hvor der flød affald i gaderne. For ikke at nævne den ubeskrivelige stank og de mange sygdomme, som fulgte med. Der er selvfølgelig heller ikke risiko for, at gaderne i Fredericia Kommune kommer til at se sådan ud. Men da kommunens kloaksystem blev grundlagt omkring år 1900, har kravene til systemet ændret sig fra fortrinsvis at handle om bedre hygiejne til også at handle om bæredygtig spildevandsrensning. Det er derfor nødvendigt, at Fredericia Spildevand og Energi A/S klimatilpasser og fremtidssikrer både kloaknettet og rensningsanlægget. Det kan vi ikke gøre uden at udføre reparationer på pumpestationer, vedligeholde overløbsbygværker og udbygge rørsystemet.
Arbejdet med at tilpasse kloaksystemet til fremtiden og de klimaforandringer, som den vil føre med sig, slutter dog ikke her. Vi ser derfor frem til at gennemføre flere projekter, så vi fortsat kan leve op til kravene om transport og rensning af spildevand samt fortsætte tilpasningen til bæredygtig spildevandsrensning til gavn for byen, virksomhederne og borgerne.
Fotocredit: Niels Lisberg og W. J. H. Storm. Venligst tilsendt fra Lokalhistorisk Arkiv i Fredericia og Lokalhistorisk Arkiv i Kolding
