Hvert år modtager vi 10 mio. m3 spildevand på vores renseanlæg.
Spildevandet ledes fra kloakkerne og ind på renseanlægget, hvor det først renses gennem et filter (kaldet rist), hvor alt større end 6mm sorteres fra. Det frasorterede materiale sendes til forbrænding.
Efter risten løber spildevandet gennem sand- og fedtfanget. Her bobler der luft op, så fedt og olie lægger sig på overfladen, mens sand falder til bunds. Fedt og olie skrabes af og bruges i vores energianlæg. Sandet skrabes også ud og bruges i asfalt.
Fra sand- og fedtfandet løber spildevandet gennem den dynamiske forfældning. Her skrabes en del af slammet fra og sendes direkte til energianlægget. Det booster energiproduktionen og giver ekstra kapacitet i procestankene.
Efter den mekaniske rensning kommer spildevandet ind i den biologiske rensning. Her er Bio-P tanken det første skridt. Dette trin foregår anaerobt, dvs. uden tilførsel af ilt. Spildevandet indeholder på dette stadie en stor del organisk stof samt næringssalte. I tanken blandes det rå spildevand med slam, der indeholder bakterier. Under de iltfri forhold smider bakterierne i tanken deres fosfor og samtidig optager de en stor del af det organiske stof, lidt som en madpakke de kan tage med. Herved har vi fået fjernet noget af det organiske stof fra det rå spildevand.
Fra Bio-P-tanken løber spildevandet op i de fre procestanke. I hver af disse tanke kan der være 7300 m3 spildevand, der konstant omrøres med propeller, der står på bunden af tanken.
I disse tanke er der skiftevis aerobe (iltrige) og anaerobe (iltfattige) forhold. Iltningen foregår ved at der presses bittesmå bobler op gennem væsken. Ved at veksle mellem ilt/ingen ilt, fjernes organisk stof, næringssaltene ammonium, nitrat og fosfor.
Første del af processen er nitrifikation, der foregår, når der er ilt på tankene. Ammonium omdannes til nitrat ved hjælp af ilten og herved kan næste trin i processen overtage.
Denitrifikation foregår mens der ikke er ilt på tankene. Bakterierne bruger den ilt, der sidder på nitrat-molekylerne og derved bliver nitrat omdannet til frit kvælstof, som kommer op i atmosfæren.
Fosforfjernelsen foregår også under iltning. De bakterier, der har smidt deres fosfor i Bio-P tanken vil rigtig gerne optage det fosfor der er i procestankene og det gør de under beluftning.
Hermed har vi fået fjernet en stor mængde næringssalte blot ved hjælp af bakterier.
I klaringstankene adskilles renset spildevand og slam. Slammet bundfælder, mens det rensede spildevand løber ud over den takkede kant og ud i Lillebælt. Slammet bliver skrabet ud i bunden. Størstedelen af slammet bliver pumpet tilbage i procestankene, mens en lille del bliver pumpet på rådnetårnene, så det kan lave biogas.
Det rensede spildevand ledes 600m ud i Lillebælt på 25 meters dybde i sejlrenden.
Spildevand er allermest mest vand og ganske lidt slam. Vi laver energi fra slammet, mens vandet ikke er energiholdigt. Derfor skal så meget som muligt af vandet fjernes før afgasning. Vandet fjernes i vores afvander ved centrifugering.
Før slammet pumpes på rådnetårnene, opvarmes det under tryk og damp til ca. 140 grader. Trykket fjernes momentant efter opvarmningen. Det får cellerne i slammet til at sprænges og indholdet bliver derved lettere tilgængeligt for bakterierne på rådnetårnene. Herved kan de producere mere biogas. Processen hygiejniserer også slammet, så det kan komme på landbrugsjord.
På rådnetårnene laves der biogas fra slammet. Slammet pumpes ind på rådnetårnene og er der i gennemsnit ca. en måned før det pumpes ud og gøres klar til at sendes på landbrugsjord. Vi producerer ca. 200 m3 biogas i timen.
Når vores slam er afgasset på rådnetårnene, bliver det hentet af HedeDanmark, der bruger det til gødning på landbrugsjord.
Vi producerer hele tiden gas og for at sikre at trykket i vores system hele tiden opretholdes, opbevarer vi den producerede gas i vores gaslager.
På vores gasmotor omdanner vi biogassen til el og varme. Vi sender den producerede el ud på nettet, så den ender i stikkontakterne, mens varmen bliver omdannet til fjernvarme.
I varmekedlen omdanner vi varmen fra gasmotoren og andre procesenheder til fjernvarme, som vi kan sende ud på nettet. Vi må producere varme svarende til ca. 100 husstandes forbrug.
En sjælden gang imellem kan vi ikke afsætte vores gas på enten gasmotoren, varmekedlen eller til opgradering. Når det sker kommer vi af med gassen ved at brænde den i faklen.
Dit toilet er ikke en skraldespand. Du kan hjælpe os med at rense spildevandet endnu bedre ved at følge Tre ting i dit lokum: Det eneste, der må komme i toilettet (eller de andre afløb i huset) er tis, lort og papir.
