Renseanlægget i Fredericia

Hvert år modtager vi ca. 10 mio. m3 spildevand på vores renseanlæg.

Spildevandet ledes fra kloakkerne og ind på renseanlægget, hvor det først renses gennem et filter (kaldet rist), hvor alt større end 6mm sorteres fra. Det frasorterede materiale sendes til forbrænding.

Efter risten løber spildevandet gennem sand- og fedtfanget. Her bobler der luft op, så fedt og olie lægger sig på overfladen, mens sand falder til bunds. Fedt og olie skrabes af og bruges i vores energianlæg. Sandet pumpes ud, vaskes og bruges i asfalt.

Fra sand- og fedtfandet løber spildevandet gennem den dynamiske forfældning. Her skrabes en del af slammet fra og sendes direkte til energianlægget. Det booster energiproduktionen og giver ekstra kapacitet i procestankene.

Efter den mekaniske rensning kommer spildevandet ind i den biologiske rensning. Her er Bio-P tanken det første skridt. Dette trin foregår anaerobt, dvs. uden tilførsel af luft. Spildevandet indeholder på dette stadie en stor del organisk stof samt næringssalte. I tanken blandes det rå spildevand med slam, der indeholder bakterier. Under de iltfri forhold smider bakterierne i tanken deres fosfor, og samtidig optager de en stor del af det organiske stof - lidt som en madpakke de kan tage med. Herved har vi fået fjernet noget af det organiske stof fra det rå spildevand.

Fra Bio-P-tanken løber spildevandet op i de fire procestanke. I hver af disse tanke kan der være 7300 m3 spildevand, der konstant omrøres med bundmonterede omrører.

I disse tanke er der skiftevis aerobe (iltrige) og anaerobe (iltfattige) forhold. Iltningen foregår ved, at der presses bittesmå bobler op gennem væsken. Ved at veksle mellem ilt/ingen ilt, fjernes organisk stof, næringssaltene ammonium, nitrat og fosfor.

Den første del af processen er nitrifikation. Her tilføres der atmosfærisk luft til tankene. Ammonium omdannes til nitrat ved hjælp af ilten i den tilførte luft, og herved kan næste trin i processen overtage.

Denitrifikation foregår, mens der ikke er luft i tankene. Bakterierne bruger den ilt, der sidder på nitrat-molekylerne og derved bliver nitrat omdannet til frit kvælstof, som kommer op i atmosfæren.

Fosforfjernelsen foregår også under iltning. De bakterier, der har smidt deres fosfor i Bio-P tanken, vil rigtig gerne optage det fosfor, der er i procestankene, og det gør de under beluftning.

Hermed har vi fået fjernet en stor mængde næringssalte blot ved hjælp af bakterier.

I klaringstankene adskilles renset spildevand og slam. Slammet bundfælder, mens det rensede spildevand løber ud over den takkede kant og ud i Lillebælt. Slammet bliver skrabet ud i bunden. Størstedelen af slammet bliver pumpet tilbage i procestankene, mens en lille del bliver pumpet på rådnetårnene, så det kan lave biogas.

Ca. 5 meter under vores udløbsbygning sidder vores 3 kraftfulde udløbspumper, som hjælper med at sende det rensede spildevand 600 meter ud i Lillebælt på 25 meters dybde i sejlrenden.

Tilsammen kan udløbspumperne pumpe 9000 m3 vand ud i timen. Det sker fx når det regner meget, eller der er højvande i Lillebælt.

Ved lavvande graviteres spildevandet ud i Lillebælt via en udløbsledning. Vandet ledes altså udenom udløbspumperne. Det sparer en betydelig mængde energi, når vi benytter de naturlige niveauforskelle til transport af vandet.

Spildevand er mest vand og ganske lidt slam. Vi laver energi fra slammet, mens vandet ikke er energiholdigt. Derfor skal så meget som muligt af vandet fjernes før afgasning. Vandet fjernes i vores afvander ved centrifugering.

På rådnetårnene laves der biogas fra slammet. Slammet pumpes ind på rådnetårnene og er der i gennemsnit ca. en måned, før det pumpes ud og gøres klar til at sendes på landbrugsjord. Vi producerer ca. 80m³ biogas i timen.

Når vores slam er afgasset på rådnetårnene, bliver det hentet af HedeDanmark, der bruger det til gødning på landbrugsjord.

Vi producerer hele tiden gas, og for at sikre at trykket i vores system hele tiden opretholdes, opbevarer vi den producerede gas i vores gaslager. Gaslageret bruges også til at udligne forskelle mellem produktion og forbrug. Lageret kan indeholde 800m³ biogas.

Med vores gasmotor omdanner vi biogassen til el og varme. Vi sender den producerede el ud på nettet, så den ender i stikkontakterne, mens varmen bliver omdannet til fjernvarme.

I varmeakkumuleringstanken opsamler vi overskudsvarme fa renseanlægget. Varmen bruges til proces- og rumopvarmning. Når varmemængden i tanken overstiger en given mængde, leder vi overskuddet ud på fjernvarmenettet vha. af vores fjernvarmevekslere.

En sjælden gang kan vi ikke afsætte vores gas på gasmotoren. Hvis det skulle ske, foretager vi en kontrolleret afbrænding af gassen i vores gasfakkel.