Gå til indhold

Strømpeforing

Hvad er strømpeforing?

Strømpeforing er en gravefri metode til at renovere kloakrør. Selve foringen foregår ved, at vi krænger en stor, blød filt- eller glasfiberpose – der næsten har samme form som en strømpe – ind i det utætte rør. Strømpen er vædet i polyester, som hærder på kort tid ved hjælp af damp og derefter ligger strømpen som et nyt, slidstærkt rør inde i det gamle. 

Strømpeforingerne udføres af specialuddannet personale efter en forudgående TV-inspektion, som viser behovet for renovering. Det kan fx være i tilfælde af revnede eller slidte kloakrør. 
Levetiden på det nye kloakrør er heldigvis lang – det kan nemlig holde i op til 100 år.