Forord
2024 har været et travlt år for Fredericia Spildevand og Energi. Vi har arbejdet målrettet på at forbedre vores systemer, optimere processer og sikre en høj standard for både drift og anlæg. Vi har implementeret nye teknologier, der har som mål at gøre vores datahåndtering og samarbejde meget mere effektivt.
Sikkerhed på arbejdspladsen har ligeledes været i fokus, og vi har afholdt en række kurser og øvelser, som har styrket vores beredskab. Vi har også gjort fremskridt med vedligeholdelse og renovering af vores infrastruktur, hvilket har bidraget til sikker drift og forlænget levetiden på vores udstyr.
I 2024 har vi også styrket vores cybersikkerhed, da vi er en del af national, kritisk infrastruktur. Vi har implementeret avancerede sikkerhedsforanstaltninger og trænet medarbejderne for at beskytte vores systemer mod cyberangreb.
I årets løb har vi arbejdet på at højne biodiversiteten gennem grønt vedligehold, og vores administration har udrullet nye systemer og skærpet kommunikationsindsatsen. Vores deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter har givet os ny viden, som vil gavne både selskabet og samfundet.
Læs mere om vores resultater fra 2024.
God fornøjelse med læsningen.
Bestyrelsesformand Turan Savas og direktør Peter Daugbjerg Jensen