Historien bag kloaksystemet

Når det regner kraftigt, kan der opstå situationer, hvor Fredericia Spildevand og Energi A/S’ renseanlæg og kloakker får tilført så meget vand på en gang, at systemerne ikke kan følge med.

I de situationer sikrer overløb, at spildevandet ikke stuver baglæns op i de tilkoblede ejendomme og på veje. Samtidig skånes rensningsanlægget for en overbelastning. Hvis der kommer for meget vand til rensningsanlægget, kan det nemlig medføre, at de bakterier, som renser spildevandet, bliver skyllet ud i Lillebælt og derved forringer renseeffekten. Hvis bakterierne bliver skyllet ud af anlægget, kan der gå meget lang tid, før vi igen kan rense spildevandet optimalt og beskytte vandmiljøet. 

Men hvorfor kan overløb ikke forhindres?

For at svare på dette spørgsmål får du her et indblik i historien bag Fredericia Spildevand og Energi A/S’ kloaksystem og renseanlæg.

Gammelt kloaksystem

Det første kendte kloaksystem i Danmark blev etableret i 1850 i København med det formål at transportere spildevandet væk fra byens borgere, så hygiejnen blev bedre og borgerne ikke blev syge. Samtidig ville man sikre, at regnvandet blev ledt væk, inden det oversvømmede huse og veje. Tankerne spredte sig til andre byer – heriblandt Fredericia, som derfor også har et kloaksystem af ældre dato. Vi ved ikke præcist, hvor gammelt kloaknettet i Fredericia Kommune er, men i det lokalhistoriske arkiv findes der billeder fra 1902, hvor nogle af rørene blev lagt. Vi formoder, at nogle dele af kloaksystemet blev etableret endnu tidligere, men disse billeder er den første dokumentation på kloakeringen af Fredericia kommune. Enkelte af de gamle rør er endda i så god stand, at de stadig bruges i dag.

Det var først i 1970’erne, at der blev opført deciderede renseanlæg rundt omkring i Fredericia Kommune. I 1990’erne valgte man at gå fra at have flere renseanlæg til at centralisere, så man nedlagde alle de små rensningsanlæg i oplandet og udbyggede det centrale renseanlæg på Røde Banke. Formålet var at bygge et nyt og større anlæg, som kunne håndtere alt vandet i byen, og som rensede vandet bedre og mere effektivt end de små anlæg, der var spredt rundt i kommunen. Derfor er der også kun et enkelt kommunalt ejet rensningsanlæg i Fredericia i dag.

Frem til 1. januar 2010 var Fredericia Spildevand og Energi A/S en del af Fredericia Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, hvorefter vi overgik til at være et selskab ejet af kommunen. Vores rensningsanlæg har kapacitet til at håndtere spildevand fra både de tunge industrier og husstandene i kommunen.

Kloakeringsformer

Før i tiden, da kloakken i Fredericia Kommune blev etableret, var formålet at fjerne vandet fra borgerne, og man skelnede ikke mellem regn- og spildevand. Derfor anlagde man et system, som kunne håndtere begge dele. Sidenhen er der dog kommet et øget fokus på de lokale vandmiljøer, som har medført, at men er begyndt at adskille regn- og spildevand. Når de to systemer er adskilt fra hinanden, ledes regnvandet ud til et vandområde eller et regnvandsbassin, efter at det har været igennem en olieudskiller og et sandfang. Spildevandet sendes til rensningsanlægget, hvor det renses og efterfølgende ledes ud i Lillebælt på cirka 24 meters dybde 750 meter fra land midt i sejlrenden.  

Fordelen ved at dele kloaksystemet i to forskellige net er, at når spildevand og regnvand skilles i to ledninger, er der ikke længere så meget pres på spildevandssystemet. Hvis kloaksystemet i en kommune deles i et regn- og spildevandsnet, kaldes det for et fuldsepareret spildevandsystem. I et sådant system kan overløb undgås, da regnvandet ikke påvirker kloaksystemet, men når regn- og spildevand er i samme system, kan det ikke undgås, at der er behov for overløb.  

I Danmark har mange kommuner valgt helt eller delvist at fuldseparere deres kloaknet, så regn- og spildevand ledes i hvert deres system. Disse løsninger kræver dog, at alle husejere også fuldseparerer på deres egen grund, og at der lægges nye ledninger under alle veje. Dertil kommer en masse praktiske udfordringer, som anlægsarbejderne vil medføre i bymidten, hvor fx vibrationer og grundvandssænkning kan skade de ældre huse. Samtidig kan det være næsten umuligt at få regnvandet fra baggårde ud uden at koble det på det eksisterende system under husene. 

Fredericia Kommune har ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv besluttet, at det er bedst, at vi semiseparerer kloaksystemet i vores område. Det betyder, at vi i Fredericia lader de gamle fællesvandsledninger blive, mens vi udover fællessystemet etablerer en ny regnvandsledning, som tager alt det vejvand, samt de nedløb, som er i offentlige arealer. Private grunde, som er separatkloakeret, tages naturligvis også med uden beregning for grundejeren.

Semiseparering betyder, at fællessystemet ikke længere skal håndtere vejvandet, hvilket sikrer, at kapaciteten i ledningerne er stor nok til, at vi kan overholde vores serviceniveau – selv med de klimaforandringer, som vi ser i dag.

Overløb

Da vi i Fredericia ikke adskiller alt regnvand fra spildevandet, vil der til tider komme så meget regn, at afløbssystemet bliver overfyldt. Dette kan medføre, at spildevand opspædet med regnvand vil stuve opad i systemet og løbe ud ved de laveste punkter (normalt er det kældre og veje). Dette kan fx ske ved skybrud, eller når det har regnet over længere tid.  

For at undgå at vandet ender hos borgerne i kommunen, er der etableret overløbsbygværker, som kan aflaste systemet ved de kraftige regnhændelser. Bygværkerne betyder, at der er etableret et nyt laveste punkt, så vandet kan løbe ud i et vandområde, inden det stuver op i kældre eller på veje i kommunen.   

Overløbsbygværkerne bygges ofte sådan, at spildevandet opspædes mest muligt med regnvand, inden det ledes ud i naturen. Oftest vil minimum 80 % af vandet, som udledes i starten af overløbet, være regnvand fra veje og tagflader, mens cirka 20% vil være spildevand. Andelen af regnvand vil stige i takt med, at der kommer mere vand i systemet, så ved større overløb vil andelen af spildevand ofte være endnu mindre end de 20 %. Desuden er der i dag installeret riste i overløbsbygværkerne, som skal forhindre at toiletpapir og andre større dele af spildevandet, ender i de lokalevandmiljøer.

Hvem giver tilladelse til udledning af spildevand?

I Fredericia Kommune er det Natur og Miljø, som giver Fredericia Spildevand og Energi A/S tilladelse til at udlede spildevand i Lillebælt og øvrige recipienter. Tilladelsen gives under hensyntagen til vandmiljøet og må ikke hindre opfyldelse af vandområdernes miljømål. Derfor fastsætter kommunen i tilladelsen en grænse for, hvor meget hvert enkelt anlæg må udlede hvert år. Der gives separat tilladelse til udledning af vand fra henholdsvis rensningsanlægget, regnvandsbassiner, overløbsbygværker og private spildevandsanlæg. Der skal således være en tilladelse til udledning for alle overløbsbygværker, ligesom alle overløb skal fremgå af kommunens spildevandsplan med oplysninger om bl.a. beregnede overløbsmængder.

Fredericia Kommune er forpligtet til at følge op på de krav, som stilles i udledningstilladelserne. Derudover fører Miljøstyrelsen tilsyn med, at udledningerne fra spildevandsanlæggene – herunder overløbsbygværkerne – ikke overskrider de tilladelser, der er givet. Det gør Miljøstyrelsen på baggrund af tal for de udledninger, der har fundet sted, og som kommunerne har indberettet i en fællesoffentlig database kaldet PULS.

Fredericia Spildevand og Energi A/S’ indsatser mod overløb

Fredericia Spildevand og Energi A/S valgte allerede i 2016 som nogle af de første i branchen at opsætte målere på overløbene på ledningsnettet. Målerne viser antal, varighed og mængde af overløb i Fredericia Kommune. Ved pumpestationer er der højvandsalarmer, som viser, hvis pumperne ikke kan følge med. Al denne viden om overløb bruges aktivt til at vurdere, hvor vores indsats vil opnå den største effekt for miljøet. Fokus på overløb er endda udmundet i konkrete målsætninger, som vi arbejder med i vores dagligdag.

I de kommende år vil Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand og Energi A/S i samarbejde med eksterne parter undersøge, i hvilket omfang den nyeste viden og udstyr kan anvendes til at udfærdige en overløbsstrategi, der både reducerer den samlede udledning af forurening til vandmiljøet og samtidig sikrer den størst mulige udnyttelse af spildevandets energipotentiale på anlægget.

Det store fokus på overløb kan også ses i Fredericia Kommunes spildevandsplan, der udpeger de projekter, som Fredericia Spildevand og Energi A/S arbejder med. De føromtalte målere har vist, at overløbsbygværket ved Indre Ringvej og Vesterbrogade er et af de bygværker, som oftest aflaster kloaksystemet med overløb til et vandløb. Dette er en kraftigt medvirkende faktor til, at netop dette overløbsbygværk er udvalgt til et projekt, som har til formål at halvere mængden af overløb i bygværket. Derudover arbejdes der i projektet med at øge andelen af regnvand, så andelen af spildevand i det vand, som udledes ved overløb, bliver mindre. Projektet er et led i en langsigtet plan om at mindske overløbsmængden til Ullerup Bæk.

Ydermere arbejder Fredericia Spildevand og Energi A/S med mange samarbejdspartnere i store projekter og deltager i nationale videndelingsgrupper. Her er der fokus på bl.a. overløb men også kapacitetsvurderinger af afløbssystemerne og klimaforandringerne, som vi allerede ser i dag, og som vil blive større i fremtiden.  

Hvad kan du gøre for at mindske overløb?

Det mest effektive middel mod overløb er dimensioneringen af kloakrør og rensningsanlæg samt separatkloakering af kloakrørene.

Men du kan også selv bidrage til at mindske antallet og omfanget af overløb ved kun at smide tre ting i dit toilet (urin, afføring og toiletpapir). Der må ikke komme vatpinde, engangsvaskeklude, kondomer og lignende i kloakken. Disse ting kan nemlig sætte sig fast i de pumper, der skal pumpe spildevandet ned til rensningsanlægget. Hvis pumperne ikke virker, så kan vandet ikke løbe i rørene, og det er med til at resultere i overløb. Endnu værre bliver det, hvis du hælder fedt fra stegepanden og andre rester fra madlavningen ned i køkkenvasken og skyller det ud. Når fedtet løber ned i kloakken, køler af, størkner og samtidig bliver blandet med ting, som ikke burde være kommet i kloakken, stopper det kloakrørene til, så spildevandet ikke kan løbe igennem. Dette kan medvirke til at skabe overløb og derudover ødelægger det pumperne. 

Hvis du udnytter det regnvand, som falder på din egen grund, i stedet for at lede vandet ned i kloakken, kan det samtidig aflaste og give plads i kloaksystemet, hvorved overløb forebygges. Vandet kan i stedet anvendes til at vande havens træer, planter og blomster, så du sparer penge.