EFFEKTIV STRATEGIUDVIKLING: TIDLIG INDDRAGELSE AF MEDARBEJDERNE GAV GRUNDLAGET FOR NY STRATEGI
I 2022 igangsatte Fredericia Spildevand og Energi A/S’ bestyrelse en proces, som skulle lede frem til en ny strategi. Opgaven til virksomhedsledelsen var klar: processen skulle munde ud i en ny strategi, som var opdateret og tilpasset de udfordringer, som spildevandsbranchen står over for i fremtiden. Spørgsmålet var bare, om ledelsen skulle gå den klassiske vej, hvor tilblivelsesprocessen tager udgangspunkt i en behovsanalyse foretaget på ledergangene, eller om den skulle gribe den lidt anderledes an.
Valget faldt på det sidste.
Ledelsen besluttede derfor at gennemføre strategiprocessen med udgangspunkt i medarbejdernes idéer og ønsker. Håbet var, at medarbejderne ville få mere ejerskab over den nye strategi, hvis de havde været involveret i processen og kunne give deres mening til kende om retning, målsætninger og prioriteringer. Samtidig blev det vurderet, at medarbejderinddragelse ville få strategien til at leve endnu mere i det daglige arbejde. Direktør Peter Daugbjerg Jensen forklarer:
”Vi ville gerne skabe en platform for medarbejderinddragelse i håbet om at sikre forankring af strategien blandt medarbejderne. Vi tror på, at medarbejderne i højere grad kan se værdien af en strategi, hvis de kan genkende sig selv i indholdet, og vi er glade for, at så mange valgte at deltage aktivt i processen med gode input og viden. Vi er overbeviste om, at det kun har gjort strategien og implementeringen af den endnu bedre”.
Opgaven med at facilitere processen blev varetaget af konsulenthuset FALKONSULT med ejer Falko Nøhr i spidsen, så FRSE’s ledelse ikke ville fortabe sig i planlægning og proces, men i stedet kunne have fuldt fokus på indholdet i den nye strategi.
STRATEGIPROCESSENS FEM STADIER
På baggrund af de indsamlede bidrag fra Strategiprocessen bestod groft sagt af fem trin, hvor ledelsen i samarbejde med Falko Nøhr inddrog væsentlige aktører i tilblivelsen af den nye strategi.
Processens første trin tog udgangspunkt i medarbejderne for at få deres input til, hvor de synes, virksomheden bør bevæge sig hen. Konkret blev medarbejderne stillet 3 spørgsmål:
· Hvad ville I være stolte af at have med i en strategi?
· Hvilke muligheder og udfordringer ser I?
· Hvad har I ellers af tanker om virksomheden?
Dette og meget mere blev vendt på to workshops, hvor næsten alle medarbejdere valgte at deltage.
Med medarbejdernes input i bagagen igangsatte ledelsen andet trin, hvor bestyrelsesmedlemmerne kom med forslag og idéer til den nye strategi. Bestyrelsen havde et bredt fokus på bl.a. medarbejdertrivsel, udvikling og drift herunder økonomi, som på lange stræk spejlede de forslag og overvejelser, der kom fra medarbejdersiden.
Tredje trin havde til formål at sikre rammerne for samarbejdet med vores ejer, Fredericia Kommune, så fremtidens løsninger implementeres i overensstemmelse med kommunens øvrige politikker og strategier såsom Byrådets Vision 2033, Strategi for Bæredygtig Udvikling og ”Fredericia for Verdensmålene”.
medarbejderne, bestyrelsen og Fredericia Kommune igangsatte ledergruppen trin 4, hvor indholdet i den nye strategi blev konkretiseret. Dette mundede ud i et udkast til en strategi indeholdende de klassiske elementer som mission, vision og målsætninger. Men dette kunne ikke stå alene. Derfor blev der udpeget 10 indsatsområder, som understøtter visionens målsætninger og samtidig skaber linket mellem visionens overordnede retning og den konkrete opgaveløsning.
Udkastet til strategien blev færdigbehandlet på en workshop med bestyrelsen i foråret 2023 (femte trin). Dermed var strategien nu klar til at blive implementeret i hverdagen blandt medarbejdere og ledere på rensningsanlægget, ledningsnettet og administrationen.
NU SKAL STRATEGIEN HAVE LIV
Med gennemgangen af strategiprocessens 5 trin, er vi tilbage ved det, der var vores udgangspunkt: medarbejderne. Spørgsmålet er nemlig, om de overhovedet har fået noget ud af at deltage i processen, og om de kan se sig selv i den nye strategi. Ingeniør Jimmy Grønbæk Teilmann giver her et indblik i, hvordan han oplevede at deltage i strategiprocessen:
”Det var rart med en helt åben proces, hvor alle kunne komme med sine input. På den måde fandt vi ud af, hvor vores fælles interesser og ønsker for virksomheden er. Det gør også, at jeg kan se mig selv og min faglighed i strategien. Nu er der nemlig kommet en balance mellem målbare mål og flyvske ønsker, som gør det nemmere at komme i mål med det daglige arbejde. Det giver os også en bedre forståelse på tværs af arbejdspladsen. En strategi kan læses og forstås på mange måder, så jeg synes, at vi alle er blevet klogere af at have været med i processen”.
Jimmy opsummerer meget godt dét, som vi håbede på at få ud af medarbejderinddragelsen i strategiprocessen. Det er jo i deres arbejde på ledningsnettet, renseanlægget og i administrationen, at strategien virkelig kommer til live. Det er den enkelte medarbejder, som foretager de daglige prioriteringer, og det er den enkelte medarbejder, som udfører opgaverne.
Netop derfor var det så vigtigt at inddrage dem i strategiprocessen.