Fredericia Spildevand og Energi A/S prioriterer pæne grønne arealer på vores anlæg. Derfor er vi i gang med at oprense vores regnvandsbassiner for dunhammere og øvrig beplantning, så bassinerne ikke gror helt til.
Arbejdet vil som udgangspunkt foregå i løbet af 1-2 hverdage inden for normal arbejdstid ved hvert regnvandsbassin. Der kan i arbejdstidsrummet forekomme støj fra de maskiner, som vi anvender til arbejdet.
Det oprensede materiale bliver kørt bort. Den skade, der eventuelt vil blive forvoldt på grønne arealer, stisystemer og lignende, vil desuden blive bragt tilbage til oprindelig tilstand.
Hvis du vil læse mere om oprensning af regnvandsbassiner, og hvad vi ellers beskæftiger os med, kan du med fordel læse Fredericia Kommunes spildevandsplan.