Er dit hjem klar til mere regn?
Kraftigere regn, flere skybrud og mere ekstremt vejr er blevet en del af hverdagen. Det mærker mange allerede i deres haver, kældre og lokalområder. Men hvad kan du selv gøre for at forebygge skader og håndtere regnvandet bedre?
Det kan du blive meget klogere på, når Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand og Energi inviterer til en inspirerende dag med fokus på klimatilpasning og håndtering af regnvand.
Oplev konkrete løsninger i praksis
På dagen kan du møde eksperter, virksomheder, foreninger og lokale aktører, som står klar til at dele viden, erfaringer og gode råd.
Du kan blandt andet:
Få inspiration til, hvordan du sikrer dit hus og din have mod store regnmængder
Se produkter og løsninger til håndtering af regnvand
Høre om klimatilpasning i praksis
Blive klogere på beredskab og forebyggelse
Stille spørgsmål til fagfolk og få konkrete råd med hjem
Arrangementet henvender sig til alle, der gerne vil være bedre rustet til fremtidens vejr og samtidig bidrage til et mere robust Fredericia.
En hyggelig dag for hele familien
Ud over spændende udstillinger og faglige input bliver der også mulighed for hyggelige oplevelser.
De første gæster på dagen får gratis pandekager, og der vil være aktiviteter, inspiration, leg og gode snakke for både børn og voksne.
Dem kan du møde
Skybrudskompaniet ApS
Stormflodssikring ApS
Højvande ApS
Urban Water Solutions
Kloakmester Iben Dalgas
Grønne Nabofælleskaber
Fredericia Kommune
Fredericia Spildevand og Energi
Praktisk information
Dato: 6. september 2026
Tid: Kl. 11.00-15.00
Sted: Rådhuspladsen, Fredericia
Pris: Gratis deltagelse
Vi glæder os til at byde velkommen til en lærerig og inspirerende dag, hvor vi sammen sætter fokus på, hvordan vi kan gøre vores hjem, haver og by bedre rustet til fremtidens regn.
Arrangører
Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand og Energi A/S.