PRIVATE kunder
INDUSTRI
AKTUELLE informationer
Om FREDERICIA SPILDEVAND

Ofte stillede spørgsmål

Jeg har ingen tegninger over kloakkerne på min ejendom – hvor kan jeg anskaffe dem?
byggesagsarkivet på Fredericia Rådhus tlf. 7210 7000.

Må jeg bruge regnvand i husholdningen?
Hvis du har et regnvandsanlæg, som er installeret af et autoriseret vvs- og kloakfirma, kan du sagtens bruge regnvand til toiletskyl og vaskemaskine. Blot skal du være opmærksom på, at husets øvrige vandforsyning ikke må blandes sammen med regnvandet. 

Der skal være installeret en måler, der registrerer den forbrugte mængde regnvand
Hvad gør jeg hvis der er vand i kælderen?

Se også ”problemer med kloakken”

Hvad gør jeg hvis der er en tilstoppet rendestensbrønd?
I første omgang skal du finde ud af, om den pågældende brønd ligger på en kommunal vej eller på en privat, fælles vej.

Hvis rendestensbrønden er på en kommunal vej, er det Fredericia Kommunes opgave at rense brønden. Kontakt da Fredericia Kommune, team Trafik & Natur på tlf. 72 10 78 37.

Er rendestensbrønden placeret på en privat vej, er det din grundejerforening, som står for udgifterne til rensningen. Hvis ikke du er medlem af en grundejerforening, er det din egen pligt at sørge for, at rendestensbrønden igen kan fungere.

Hvad gør jeg hvis det lugter fra kloakken?
Lugt fra rendestensbrønden i vejen kan forekomme. Kontakt da ejeren af vejen jf. ovenstående.
Opstår der kloaklugt i dit hus, kan det i værste fald tyde på, at husets indvendige kloakledninger er i stykker. Dog er det langtfra altid, at kloaklugt skyldes dette.

Hvis dine afløb er installeret med vandlåse, kan lugtgenerne skyldes, at vandlåsen er udtørret. Udtørring kan ske, hvis du ikke har brugt afløbene i en periode, fx ved ferie. Åbn vandhanerne, og træk i toilettet. Vandlåsene bliver genfyldt med vand, og dermed skulle kloaklugten forsvinde.

Urenheder i afløbet kan også forårsage kloaklugt. Sørg for at holde dine afløb rene ved jævnlig afrensning.
Hvis kloaklugten ikke skyldes udtørrede vandlåse, eller hvis det er et vedvarende problem, er det en god idé at tage kontakt til en autoriseret kloakmester.

Hvordan kan jeg selv holde øje med mit kloaksystem?
Du kan selv være med til at forebygge problemer med kloaksystemet. Ved at følge disse råd kan du ofte undgå forstoppelse af afløb, lugtgener og oversvømmelse.

Undgå:
- at brønddæksler er dækket til – dæksler må ikke være gemt under jord, fliser el. lign.
- at skylle kemikalier og uopløselige stoffer som vatpinde, hygiejnebind, bleer m.m. ud i afløbene
- at komme fedtrester i køkkenvasken.

Sørg for:
- at rødder fra store træer ikke gror ned i en kloakledning
- at ejendommens gulvafløb er rene, og at vandlåsen ikke er udtørret
- at undersøge brønddækslerne regelmæssigt. Når du løfter dækslerne, kan du undersøge, om der står vand i gennemløbsbrønden.
 
Er dette tilfældet, er det på tide at få brønden renset. Hvis tilstopningen skyldes småsnavs, kan det i nogle tilfælde skylles væk med en haveslange. Ved større ophobninger af skidt, kontakt da et slamsugerfirma.

Dækker min forsikring ved oversvømmelse i min kælder?
Har du vandskade i kælderen, skal du kontakte dit forsikringsselskab. Om skaden er omfattet af din forsikring, afhænger af forsikringstypen.


Fredericia Spildevand og Energi A/S | Røde Banke 16 | 7000 Fredericia | Tlf. 76 20 71 00 | info@frse.dk | CVR-nr 32 65 93 65 | Send E-faktura til: faktura@frse.dk